Du er her: 
søndag26jul2020

Døvegudstjeneste for alle

søndag26jul2020 kl. 13:00 - 14:00

7. s. e. trin. - Matt. 10, 24-31

Præst: Irene Schjødt

Søndag den 26. juli kl. 13.00 kommer Midt- og Nordjyllands Døvemenighed på besøg i Gjøl. Vi har fået lov at holde gudstjeneste i Gjøl Kirke kl. 13.00, og bagefter er der kaffebord i Sognegården. Gudstjenesten er med tegn og stemme, så man skal ikke kunne tegnsprog for at deltage.

Døvemenigheden er en del af folkekirken, og vi holder dåb, konfirmation, vielse, begravelse og gudstjenester ligesom den hørende menighed.

Men vi bruger altid tegnsprog, så man kan SE, hvad vi siger. Ved de fleste af vores gudstjenester bruger vi også tale, så alle kan være med, både døve og hørende.

Derudover er der også andre elementer, der er lidt anderledes ved vores gudstjeneste: alle skal kunne se døvepræsten, så menigheden rejser sig kun under velsignelserne. Præsten har altid front mod menigheden. Vi læser færre tekster, bruger lidt mindre sang og musik (men vi synger skam salmer – på tegnsprog) og vores prædiken er kort og enkel. For det er hårdt arbejde for øjne og hjerne at aflæse tegnsprog, også selvom man er vant til det.

Kom og oplev et lidt anderledes hjørne af vores fælles folkekirke. Alle er velkomne til døvegudstjeneste!

Denne gudstjeneste er også en fællesgudstjeneste i samabejde med Biersted kirke.